Den danske sopran Lisbeth Rasmussen Juel er født i København. Her fik hun sin første professionelle sangundervisning af den danske mezzosopran Maria Kontra, indtil hun i 2010 blev optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, hvor hun studerede hos Hanna Hjort.
I 2009 vandt hun sin første sangkonkurrence i Danmark, konkurrencen “Unge synger klassisk”.
Efter at have afsluttet sin bachelorgrad i sang flyttede Lisbeth til Tyskland i 2013, og i april 2017 afsluttede hun sin kandidatgrad i opera på operaskolen ved Musikhochschule Stuttgart, hvor hun blev undervist af professor Ulrike Sonntag.
Hun har udover „Das Deutschlandstipendium“ vundet en del stipendier i Tyskland. I 2017 modtog hun det prestigefyldte „Bayreuth Stipendium“ af byen Bayreuth og blev udvalgt til den traditionsrige stipendiumskoncert i Bayreuth samme år.

Lisbeth brugte lockdown-perioden 2020/2021, hvor der var få koncerter at synge foran et publikum, til at ændre sit stemmefag fra mezzosopran til sopran. Denne transformation viste sig at være nøglen til at videreudvikle hendes kunstneriske talent. Det gav hende f.eks. mulighed for at deltage i SAS Performing Arts 2nd Annual Vocal Competition, hvor hun blev semifinalist (www.sasperformingarts.com).
I november 2021 trådte hun til som sopransolist i koncerten “Misatango” på den anerkendte Würrtembergische Landesbühne Esslingen, som fik fremragende anmeldelser:
Lisbeth Rasmussen Juel var en fornøjelse at lytte til. Hendes mørkt farvede stemme, som er meget alsidig og perfekt kontrolleret i alle registre, strålede, og gjorde hendes solopartier til en oplevelse
Esslinger Zeitung

I 2025 var hun medlem af Bayreuth Festspilkor og sang under ledelse af Daniele Gatti, Christian Thielemann og Pablo Heras-Casado. Her påtog hun sig solistiske roller som Lehrbube i Mestersangerne fra Nürnberg, Edeldame i Lohengrin og Blumenmädchen i Parsifal.
I august 2023 sang hun sopranpartiet i produktionen Mermaids in Sight ved Copenhagen Opera Festival.
I 2021 var hun semifinalist ved SAS Performing Arts Vocal Competition.
Hun har modtaget værdifuld kunstnerisk inspiration på forskellige mesterkurser, blandt andre hos Helmut Deutsch, Brigitte Fassbaender, Ulrich Staerk, Catharine Woodward, Petra Lang og Jeanne Piland, hvilket har beriget hendes videre udvikling som sanger og performer.